Clarion Hotel Copenhagen Airport åbnede dørene til nyrenoveret restaurant
Clarion Hotel Copenhagen Airport har længe arbejdet på at give hotellet deres eget look’n’feel efter at de overtog bygningen efter Hilton i 2017. I går åbnede de deres nye restaurant og bar, Kitchen & Table, hvor konceptet er udviklet stjernekok.
Kokken Marcus Samuelsson står bag konceptet med Kitchen & Table, som findes på 20 Clarion hoteller nu. Han er kendt for at stå bag præsident Obamas første statsmiddag.
Kicthen & Table kombinerer det nordiske køkken med smagsindtryk fra det multikulturelle Manhattan.
Der er fokus på lokale, danske råvarer, bæredygtighed og minimalt madspild i det nye koncept fra Marcus Samuelsson. Og uanset om du er til en klassisk burger med et twist, eller du har mere lyst til at kaste dig ud i en vegansk ret med masser af umami, så er Marcus garant for at menuen er gennemtænkt til mindste detalje.

Også hoteldirektør Jesper Olesen glæder sig over at kunne byde gæster velkommen i den nye restaurant:
“Vi har været igennem en større renovering, og det er dejligt, at vi nu har en ny, indbydende restaurant til vores gæster. Der er både små, hyggelige kroge til at tage sig en cocktail i og store borde til selskaber, der kan få maden serveret ‘family style’. Med andre ord er rammerne sat for gode oplevelser,” siger han.






“Det har været vigtigt for os, at vores kokkes fokuserede arbejde med bæredygtighed og minimering af madspild fortsætter i den nye restaurant. Selvfølgelig skal der være mulighed for at få en bøf eller en burger, men der skal også være mindst lige så lækre alternativer og et større fokus på de grønne retter. Alt det rummer det nye koncept fra Marcus.”









Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.