Featured

Wizz Air genåbner: Billund – Tirana (Albanien)

Wizz Air genåbner ruten mellem Billund og Albaniens hovedstad, Tirana. Der flyves to gange om ugen (tirsdage og lørdage), første gang 3. marts 2026.

Efter Wizz Air lige har annonceret åbningen af 2 nye ruter fra København (Iasi og Chisinau), er turen nu kommet til Billund. Selskabet har genåbnet ruten, der både blev åbnet og lukket i 2021. Dengang blev der simpelthen ikke solgt et tilstrækkeligt antal billetter til at skabe økonomi i ruten mellem Billund og Tirana. Men nu vurderer Wizz Air, at der er kunder nok til at give ruten en sund økonomi.

Jubilæum i Billund og Tirana.

Det ungarske lavprisselskab har lige haft 10 års jubilæum i Billund Lufthavn. Dermed kommer selskabet op på 8 ruter fra Billund: Bukarest, Iasi og Cluj-Napoca i Rumænien, Gdansk og Katowice i Polen, Chisinau i Moldova, Vilnius i Litauen samt den nye rute til Tirana i Albanien.

Wizz Air har også lige haft 5 års jubilæum i Tirana. I dag er Wizz Air det største selskab, der flyver fra Tirana International Airport (TIA). Selskabet har 13 fly placeret på basen i Tirana og betjener 53 ruter til 16 lande

Wizz Air fejrede 5 års jubilæum i Tirana International Airport 1. juli 2025

Kort om ruten

Der flyves på ruten tirsdage og lørdage. Første afgang er 3. marts 2026. Flyet letter fra Tirana kl. 5.55 og lander i Billund 3 timer senere. Efter 35 minutter returnerer flyet fra Billund og lander i Tirana kl. 12.15.

Billetterne er allerede nu sat til salg på selskabets hjemmeside. Her knap 6 måneder før første afgang kan den billigste returbillet købes til knap 400 kroner.

Relaterede artikler
Det koster den billigste billet med Wizz Air mellem Billund og Tirana. Priserne er søgt 9. september 2025

Hvad kan man opleve i Tirana?

Billund Lufthavn skriver: “Albaniens hovedstad, Tirana, bliver en af de kommende års store besøgsmål udi alternative storbyferier. Tirana er ikke let at beskrive med få ord, men alene beliggenheden ikke langt fra Adriaterhavet og en placering i europæisk historie, der kaster kroge tusindvis af år bagud i historien, skaber fundament for en by, der er helt sin egen.”

Følg os på Facebook

Lufthavnen skriver også, at Tirana er en oplagt rejsemål for alle, der er interesseret i historie, kultur og gastronomiske oplevelser. For den yngre generation har Albaniens hovedstad et natteliv i overhalingsbanen, som er et godt alternativ til Berlins klubscene.

Artiklen er baseret på en artikel i JydskeVestkysten samt anden offentlig tilgængelig information

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!