
Tryg lodseddel: Vind 250.000 EuroBonus point
Du kan helt sikkert få op til 25.000 EuroBonus point samt muligheden for at vinde yderligere 250.000 bonuspoint, hvis du tegner forsikringer hos Tryg inden 12. juli.
Så har SAS EuroBonus fået en ny partner: Forsikringsselskabet Tryg. Du kan få EuroBonus point, hvis du tegner forsikringer inden 12. juli. Så kan du være dækket på ferierejsen, når huset brænder eller nogen stjæler din bil.
Få op til 25.000 EuroBonus point
Antallet af bonuspoint afhænger af, hvor mange forsikringer du køber hos Tryg. Du får EuroBonus point, hvis du vælger en eller flere af disse forsikringer hos Tryg: Bil-, rejse-, hus-, person- og fritidshusforsikring.
Den garanterede optjening af point er ganske enkel. Du får:
- 6.000 bonuspoint, når du tegner en eller to forsikringer.
- 12.000 bonuspoint, når tegner en indboforsikring + 2 af ovennævnte forsikringer.
- 18.000 bonuspoint, når tegner en indboforsikring + 2 af ovennævnte forsikringer.
- 25.000 bonuspoint, når tegner en indboforsikring + 2 af ovennævnte forsikringer.
Det er et krav, at du er ny kunde hos Tryg og at du beholder forsikringerne i mindst 90 dage.
Desuden vil vi råde dig til at bestille din forsikring gennem denne side. Hvis du ringer på tlf.nr. 44 20 42 02 for at bestille en forsikring, skal du udtrykkeligt gøre opmærksom på, at du ønsker EuroBonus point, og at du vil deltage i konkurrencen. Du får formentlig ikke EuroBonus point, hvis du køber din forsikring via andre salgskanaler.
Lotteri: Sådan vinder du 250.000 EuroBonus point.
Alle, der tegner en forsikring hos Tryg gennem SAS EuroBonus på denne side vil deltage i konkurrencen. Deltagerne skal være mindst 18 år og naturligvis medlem af SAS EuroBonus.
Det fremgår af konkurrencens betingelser, at vinderen selv skal indbette gevinsten til SKAT som B-indkomst. Og værdien er 37.500 kroner (altså 15 øre per point).
Alle konkurrencebetingelser står på denne side.
Kan det betale sig at få en Tryg-forsikring?
Det er altid en god ide at tjekke hustandens forsikring med et par års mellemrum. Dette til dels for at sikre, at de dækker det aktuelle behov – men også for at sammenligne med andre tilbud på markedet.
Mange fag- og interesseforeninger har aftaler med forsikringsselskaber. Og selv om de ofte markedsfører sig på store rabatter, så vil vi understrege at du først og fremmest skal sikre dig, at dækningen svarer til dine behov.
Når du vil sammenligne priserne på de forskellige tilbud, kan du lade de helt sikre EuroBonus point tælle med. Generelt vurdere vi værdien til at være mellem 8 og 10 øre (og dermed væsentligt lavere end de 15 øre per point, som vi skal betale skat af i lotteriet). Så 6.000 point vil have en værdi i omegnen af 500 – 600 kroner. Hvis du tegner de 4 forsikringer, der er nødvendige for at få 25.000 bonuspoint, vil værdien af disse ligge på 2.000 – 2.500 kroner.
Du skal regne efter med dine egne tal, hvis du kan indløse dine EuroBonus point til en væsentlig højere eller lavere værdi.
Tys-tys finten er forsvundet: Rejseforsikring
Nogle gange er disse tilbud så gode, at EuroBonus medlemmer bruger dem, selvom de ikke har brug for varen. En sådan vare kunne være den aller billigste rejseforsikring for Europa. Den skal tegnes af singler, der ikke har hjemmeboende børn under 18 år. Og naturligvis den skrabede version “Basis forsikring”. Den dækker kun rejser op til 30 dage. Og naturligvis ikke selvrisikoen på lejebiler, forsinkelser eller ødelagt rejse.
Basisforsikringen koster (såvidt vi kan se) 62 kroner om måneden. Så 3 måneders rejseforsikring vil koste 186 kroner. Den skulle give dig 6.000 EuroBonus point (som formentlig har en værdi på 500 – 600 kroner) og en lodseddel til at vinde 250.000 EuroBonus point. Vi har efter udgivelsen af artiklen fået oplyst, at det koster 810 kroner at komme ud af rejseforsikringen indenfor det første år. Dermed er fidusen forduftet.
Men tjek en ekstra gang, om disse tal også gælder for dig, når du tegner en sådan forsikring.
Denne artikel er baseret på en nyhedsmail fra SAS EuroBonus og information om kampagnen på denne side.






