Featured

Singapore Airlines vil tilbyde gratis Wifi fra Starlink

Fra starten af 2027 begynder Singapore Airlines en gradvis udrulning af Starlinks højhastighedsforbindelse. Det sker på flyselskabets Airbus A350-900 long-haul- og ultra-long-range flåde. Herunder også på den daglige og direkte flyvning mellem København og Singapore. Men også selskabets A380-fly får installeret Starlink. Udrulningen forventes afsluttet inden udgangen af 2029, og rejsende vil fortsat kunne nyde Singapore Airlines’ ubegrænsede gratis WiFi på alle flyklasser

Singapore Airlines (SIA) har indgået en aftale med Starlink om at udstyre flyselskabets Airbus A350-900 long-haul fly, A350-900 ultra-long-range fly samt A380-fly med lynhurtigt satellit-internet fra første kvartal af 2027 og frem til 2029.

“Hurtig og stabil internetforbindelse er i dag en central del af rejseoplevelsen. Singapore Airlines tilbyder allerede verdens mest omfattende gratis WiFi-service om bord på hele vores flåde. Starlink vil tage dette til næste niveau ved at levere næstegenerations højhastighedsforbindelse, der gør det muligt for vores kunder at være underholdt, forbundet og produktive på hele rejsen med en lettere og mere stabil oplevelse fra take-off til landing,” udtaler Yeoh Phee Teik, Senior Vice President Customer Experience, Singapore Airlines.

Starlink på Singapore Airlines

Med mere end 10.000 satellitter i lavt kredsløb over jorden kan Starlink levere multi-gigabit-forbindelse til fly. Det sker ved hjælp af Starlinks Aero Terminal, der kan understøtte op til 1 Gbps pr. antenne, hvilket betyder, at SIA’s passagerer får en hurtigere og mere stabil WiFi-forbindelse under hele rejsen og problemfrit kan streame film, dele indhold på sociale medier, spille spil og sende store filer.

“Vi glæder os til at introducere Starlink om bord på Singapore Airlines. Både passagerer og besætning vil opleve en forbindelse med lav latenstid, når de rejser. Uanset, om man flyver long-haul eller ultra-long haul, redefinerer Starlink mulighederne for både leisure- og business-rejsende – hvilket gør hver eneste flyrejse mere behagelig og giver langt bedre forbindelser,” siger Jason Fritch, Vice President Starlink Enterprise Sales, SpaceX.

Rejsende på Suites, First Class, Business Class, PPS Club-medlemmer samt KrisFlyer-medlemmer, der rejser på Premium Economy Class og Economy Class vil fortsat nyde Singapore Airlines’ ubegrænsede gratis WiFi-service på fly med Starlink om bord

Relaterede artikler
Følg os på Facebook

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!