Featured

Ryanair fortsætter kampen mod onlinerejsebureauer

Ryanair har længe kæmpet mod at passagererne booker hos onlinerejsebureauer og vil i stedet have dem til at bestille deres flybilletter direkte hos flyselskabet. Nu udvider de denne kamp med en pristjekker og et banner der viser om salget af din flybillet er godkendt af Ryanair.

Mens de fleste flyselskaber både sælger flybilletter via egne kanaler og via rejsebureauer, så kæmper Ryanair en indædt kamp om at få kunderne til at bestille direkte hos flyselskabet.

Selvom det irske flyselskab ikke betaler kommission til rejsebureauerne, så vil de stadig have alle kunderne til at bruge deres egne kanaler.

Ryanair siger selv at det handler om at kunderne får de laveste priser på den måde og at de dermed vil beskytte dem mod at betale for meget.

En anden årsag kan dog også være at det er ganske værdifuldt for flyselskaber at kunne indsamle kundernes kontaktoplysninger, som kan bruges til fremtidig markedsføring og ikke mindst at sælge tillægsprodukter, som sædevalg, bagage, hoteller, lejebiler og meget andet. Noget Ryanair er kendt for at være meget aggressive omkring. Køber kunden hos et rejsebureau, så er der også stor sandsynlighed for at kunden bestiller hoteller, lejebiler m.v. her – og så går Ryanair glip af indtjeningen på disse.

To nye initiativer i kampen mod rejsebureauerne

Relaterede artikler

For at gøre det endnu sværere for rejsebureauer at sælge Ryanairs flybilletter, så har flyselskabet nu indført to nye initiativer, som skal give kunderne mulighed for at se hvor meget rejsebureauet har betalt Ryanair for flybilletten og om rejsebureauet er godkendt af Ryanair til at sælge deres flybilletter.

Følg os på Facebook

Det første er et såkaldt “Price Checker Tool” hvor kunder kan indtaste deres bookingnummer og se den nøjagtige pris, som rejsebureauet har betalt for deres flybillet. Dermed bliver det gennemskueligt om rejsebureauet har taget mere for flybilletten end de har betalt Ryanair.

Ryanair benytter så også mulighed til at sælge tillægsprodukter til de kunder, som tjekker deres flybillets pris.

Det andet initiativ kalder Ryanair for “Verified Seal”, hvilket skal være en garanti for at et onlinerejsebureau har en aftale med Ryanair og opkræver samme priser, som på flyselskabets egne kanaler.

Udfordringer for passagererne

En af de udfordringer, som passagerer ofte kan møde, når de ikke bestiller direkte hos flyselskabet er at deres kontakt- og betalingsoplysninger ikke er delt med flyselskabet.

Dermed kan de risikere ikke at få oplysninger om forsinkelser eller ændringer af deres flyrejse. Det kræver nemlig at rejsebureauet videregiver den information.

Ligeledes kan det være problematisk at få tilbagebetalt penge for en aflyst flybillet da flyselskabet ikke har betalingsoplysninger på kunden, men i stedet på rejsebureauet.

Ryanairs udfordring er at de går glip af at sælge tillægsprodukter, som de kan tjene en god kommission på.

Nogle af de onlinerejsebureauer, som Ryanair, navngiver og direkte advarer at bestille deres flybilletter igennem er f.eks. Opodo, Kiwi og eDreams.

Du kan selv tjekke dine flybilletter på dette link.

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!