Featured

Polske LOT sætter kursen mod Bangkok

Det polske flyselskab LOT har annonceret, at det åbner en ny langdistancerute fra sin hjemmebase i Warszawa til Bangkok, Thailand, fra næste efterår.

Polakkerne vil flyve ruten 5 gange om ugen fra den 26. oktober 2026, og det vil være en helårs rute. Der vil være afgange fra Polen mandag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag. Afgang vil være kl. 14:25 med ankomst i Bangkok tidligt den næste morgen. Returflyvningen afgår fra Bangkok kl. 08:45 og lander i Warszawa 11 timer og 55 minutter senere. Ruten vil blive opereret med Boeing 787-8 Dreamliner.

Langdistanceforbindelser er en af ​​​​hovedpillerne i LOT Polish Airlines’ vækststrategi. Lanceringen af ​​​​ruten Warszawa-Bangkok er endnu et vigtigt skridt i udvidelsen af ​​​​vores globale rutenetværk. Thailand har været en af ​​​​de mest populære destinationer blandt polske rejsende i mange år. Det kombinerer et enormt turismepotentiale med den voksende forretningsmæssige betydning af Sydøstasien. Bangkok er en travl og dynamisk metropol, en port til hele regionen, der tilbyder et væld af unikke kulturelle og kulinariske oplevelser. Ved at tilbyde en direkte flyvning fra Warszawa giver vi passagererne en bekvem, komfortabel og konkurrencedygtig forbindelse, der opfylder markedets reelle behov. Vi er glade for at invitere passagerer til at opdage Thailand med LOT Polish Airlines og er stolte af at forbinde Polen med endnu en stor global destination., udtaler Robert Ludera, Registered Representative and Director of the Network Department at LOT Polish Airline.

LOT har tre daglige rotationer mellem København og Warszawa, så der er gode forbindelser mellem de danske og polske hovestæder, hvis du vil flyve med LOT til Bangkok. Det kan man desværre ikke sige om Billund. Kun på udrejsen er der gode forbindelser fra Billund, hvor LOT flyver til Warszawa hver morgen (der er forskellige tider på ugens dage). Hjemrejsen må imidlertid blive med mellemlanding i København eller Frankfurt.

LOT er medlem af Star Alliance.

Relaterede artikler

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!