Nye SAS langruter snart på vej
I dag trådte SAS ind i SkyTeam og markerede dermed en ny æra i flyselskabets lange historie. Og gemt i den megen kommunikation, som SAS har sendt ud i løbet af dagen var der gemt en nyhed, som måske i virkeligheden er den største af dem alle. SAS kommer snart med nye langruter.
På Instagram dukkede SAS-chef, Anko van der Werff, op med noget af en nyhed. Godt gemt blandt alle de mange poster fra fejringen af SkyTeam medlemsskabet.
Her sagde han nemlig:
“Et af de spørgsmål jeg har set er: ´Kommer I med nogle nye langruter i SkyTeam?´ – og svaret er ganske simpelt – ja vi vil.
Vi håber vi kan komme ud med noget allerede i september, så følg med”

Selvom det var en ganske kort statement fra SAS-chefen, så var det dog klar og tydelig tale. Der kommer nye langruter fra SAS inden længe.
Realistisk set, så bliver der nok tale om at en sådan rute vil starte sammen med sommerprogrammet i foråret, men blive offentliggjort inden længe, hvilket vil give SAS god tid til at sælge billetterne inden opstart.
Så er næste spørgsmål så: Hvilke(n) ny(e) destinationer vil vi se fra SAS?
Og her er der sikkert mange gode bud.
En destination som Seoul i Sydkorea har længe rygtes og det ville faktisk give god mening. Seoul er en enorm vigtig hub for fragt, hvor der allerede går rene fragtruter til Skandinavien. Derudover kan denne destination være en vigtig hub videre i Asien med et samarbejde med SkyTeam-medlemmet Korean Air. Specielt efter SAS ikke længere er medlem af Star Alliance og Bangkok dermed ikke er nær så god en hub længere.
Alternativt kan en destination som Minneapolis/St. Paul i USA måske være interessant. Dette er en meget stor hub for SkyTeam partneren, Delta Airlines, og kan måske være en god erstatning for Chicago nu hvor man har langt mere begrænsede muligheder for videreforbindelser der fra og har skåret kraftigt ned på antallet af afgange i forhold til tidligere.
Men hvem ved – måske er det noget helt tredje og mere eksotisk SAS har tænkt sig at introducere.
Uanset destination, så tyder meget ihvertfald på at der sker spændende ting hos SAS indenfor den nærmeste fremtid.
Lad gætterierne begynde! Hvor tror du SAS åbner nye langruter til?
Kommenter nedenfor.





