Featured

Investor har store planer med Aarhus Airport

Aarhus Stiftstidende har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Aarhus Airport og Aarhus Kommune. Det viser sig nu, at lufthavnens kommende ejer (Fairchild Denmark ApS) har planer om at etablere en erhvervspark med virksomheder, der fokuserer på at udvikle teknologi til civil og militære formål.

Lufthavne har mange indtægtskilder. Der tjenes både på passagerer og fragt, hvor fly selskaberne betaler gebyrer for at benytte lufthavnen. Dertil kommer indtjeningen fra butikker og restauranter samt udlejning af kontorlokaler og lagerplads. Derudover tjener lufthavnen på reklamer og parkering. For den enkelte lufthavn afhænger sammensætningen af indtjeningen af, hvilke muligheder lufthavnen reelt kan udnytte.

Indtil nu har det fremgået af den danske presse, at den nye investor i Aarhus Airport vil fokusere på at udvikle lufthavnen med et luftfragts- og logistikcenter. Bl.a. ved også at bygge lagerhaller og kølehuse. Flere danske medier har dog stillet spørgsmål ved, om der kan tjenes penge på denne strategi med lufthavnens aktuelle placering på Djursland.

Men nu kan Aarhus Stiftstidende fortælle, at den nye investor i Aarhus Airport har også planer om at servicere det danske Forsvarsministerium. Dertil kommer, at man vil etablere en erhvervspark for andre virksomheder, der har fokus på udvikling af både civil og militær teknologi. Det er altså også planer om helt andre nye forretningsområder ud over luftfragt. Og det er vel at mærke forretningsområder, hvor den nye investor har både betydelig erfaring og sine kernekompetencer.

Kan strategien redde den østjyske lufthavn?

Aarhus Airports bestyrelsesformand, Lars Dige Knudsen, har til Aarhus Stiftstidende bekræftet, at ejendomsudvikling fortsat en del af investorens strategi.

Til Aarhus Stiftstidende udtaler han: Det er deres forretningsplan, og de kender detaljerne, så dem ønsker jeg ikke at kommentere yderligere på. Men det giver god mening at etablere flere virksomheder i området, og for Østjylland kan det være en god måde at skabe aktivitet og arbejdspladser omkring lufthavnen på.

Den tidligere direktør for Fairchild Denmark ApS, Henrik Danielsen, har tidligere været mere konkret. Han har fortalt, at investor har planer om både at opgradere en terminal og byggemodne tre millioner kvadratmeter udviklingsklar grund ved lufthavnen.

Følg os på Facebook

Aarhus Stiftstidende har ikke kunnet få flere oplysninger om planerne for lufthavnen fra borgmester Michael Stegger Jensen i Syddjurts kommune, hvor lufthavnen ligger.

Næste skridt

Det bliver spændende at følge med i salget af Aarhus Airport til Fairchild Denmark ApS. De nye oplysninger i Aarhus Stiftstidende forklarer også, hvorfor salget trækker ud. For de nye ejere vil sikkert også gerne have vished for, at de kan gennemføre planerne.

Denne artikel er baseret på en artikel i Aarhus Stiftstidende.

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!