Featured

I dag starter SAS sin nye rute til Atlanta

Denne mandag er med til at starte et nyt kapitel i SAS’ historie. Godt nok er det først i september, at SAS går ud af Star Alliance og ind i Skyteam, men det, at selskabet i dag åbner en ny rute til Atlanta, er absolut et skridt på vejen mod at tilpasse sine ruter til Skyteam, da den enorme lufthavn i Atlanta er en hub for det amerikanske Skyteam-medlem Delta Airlines.

Kl. 13:15 i dag, mandag den 17. juni, letter første afgang fra København til Atlanta med SK929, som opereres af et af SAS’ Airbus A330-300-fly. Før afgang vil der være åbningsceremoni af ruten i gaten i København, og vi hos FinalCall.travel vil være til stede både ved gaten og ombord på den første afgang til Atlanta.

TÆT SAMARBEJDE MED DELTA AIRLINES OM FORBINDELSESFLYVNINGER
Allerede nu har SAS et rutesamarbejde oppe og køre med Delta. For skal du videre fra Atlanta og søger billet med SAS, vil du se, at Delta Airlines er selskabet, der vil flyve dig videre til din endelige destination. Eller ind til Atlanta på vej hjem.

«Gennem en aftale med Delta Air Lines kan passagerer fortsætte deres rejse til andre destinationer betjent af Delta fra Atlanta. Denne udvikling betyder et udvidet tilbud for SAS’ passagerer, der kan se frem til at nå adskillige nye og spændende destinationer i det sydlige USA, Caribien og Latinamerika, alle bekvemt tilgængelige fra Atlanta,» udtaler SAS’ administrerende direktør, Anko van der Werff.

Ulempen er bare, at indtil overgangen til SkyTeam kan SAS’ passagerer ikke optjene EuroBonus eller nyde godt af statusfordele på turen videre med Delta Airlines. Dette vil naturligvis ændre sig, når SAS er blevet medlem af SkyTeam.

RUTEPLANEN
Ruten skal flyves med et af SAS’ Airbus A330-fly og vil afgå fra København med daglige afgange i sommerprogrammet og fem ugentlige afgange om vinteren.

Relaterede artikler

Afgangstiderne bliver som følger:

Følg os på Facebook
Trafikprogram i sommer: daglige flyvninger med Airbus A330
RutenummerAfgangSTDAnkomstSTA
SK929/SK930CPH-ATL13:10-17:10ATL-CPH19.00-10:20 (+1)
   
Trafikprogram i vinter: 5 ugentlige flyvninger med Airbus A350
RutenummerAfgangSTDAnkomstSTA
SK929/SK930CPH-ATL13:00-17.00ATL-CPH19.10-10:20 (+1)

Læs også: SAS åbner ny ruter til Atlanta

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!