Featured

DSB Plus – det oversete loyalitets program?

DSB Plus er loyalitetsprogrammet for togrejsende. Det er oplagt for dig, hvis du rejser med DSB tog i Danmark. Her får du en række fordele, som kan supplere de fordele du i øvrigt optjener hos flyselskaber, hoteller samt på billeje og på dine kreditkort.

Vi er jo alle bonusjægere. Og sommetider tager vi toget. Det er først lige gået op for mig, at du også kan optjene bonuspoint på din togbillet. DSB har loyalitetsprogrammet DSB Plus

Optjen point og få rabat

Du får 49 point, når du tilmelder dig. Derefter får du 1 point for hver 10 kroner du bruger på at købe billetter eller kort i DSB appen eller på www.dsb.dk.

Du får også 20% rabat på udvalgte produkter hos 7-eleven på 48 togstationer over hele landet samt Kaffe Ekspressen og Stationsstuerne, Produkterne er eksempelvis:

  • Kaffe, te og cacao
  • Slush ice og cooler
  • Udvalgte sodavand
  • Kager og brød fra bagermontren
  • Hotdog og pølser med brød
  • Frisksmurte sandwich

Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner.

Du kan også få

  • Gratis parkering ved 15 togstationer i Jylland og på Fyn og Sjælland
  • 10% rabat på DanHostels 58 vandrehjem over hele landet
  • 10% rabat hos Scandic (dog kun danske hoteller)
  • 35% rabat på leje af elbiler hos Green Mobility i Aarhus og København,
  • Rabatter til en hel del Forlystelsesparker, teatre og museer i hele Danmark
  • 20% rabat på Saxo Premium, Podimo og Weekend Avisen
  • 17% Rabat på Berlingske

Sådan bruger du dine point

De optjente point kan du bruge på en række produkter i 7-elevens butikker på DSB stationerne. Du kan vælge mellem drikkevarer (kaffe, te, sodavand), frugt, sandwich og slik. Den samlede oversigt finder du her.

Følg os på Facebook

Er DSB Plus noget for dig?

Det er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. For det afhænger jo meget af, hvor meget du rejser med tog, hvilke loyalitetsprogrammer, du i øvrigt er medlem af og om du kan få rabatterne på andre måder. De følgende beregninger er baseret på informationer hentet på 7-eleven på Aarhus Banegård og DSBs hjemmeside.

Hvad er værdien af point i DSB Plus?

Jeg har ikke lavet en systematisk gennemgang af alle produkterne, du kan betale med dine optjente point. Men giver her et par eksempler:

  • Du kan få en sodavand for 26 kroner eller 127 point, d.v.s. et point er godt 20 øre værd
  • Et smurt rundstykke med ost koster 26 kroner eller 113 point. d.v.s. 23 øre per point
  • En sandwich koster 50 kroner eller 200 point, så her er værdien 25 øre pr point
  • En stor kop filter kaffe kan fås for 25 eller 100 point. Så her er værdien også 25 øre pr. point.

Med andre ord, så har pointene i dette eksempel en værdi mellem 20 og 25 øre. Du skal bruge 10 kroner for at få et point. Dermed svarer de til en rabat på 2 – 2,5%. Det kan godt blive til penge, hvis du rejser meget med tog.

Hvad er rabatterne værd?

Også her afhænger det meget af, hvor ofte du har brug for dem. Hvis du tit køber godter hos 7-eleven på togstationerne, så kan rabatterne naturligvis summe op til større beløb. Men da der ikke gives rabat på kampagner og tilbud, så kan rabatten måske godt fordufte.

  • Køber du kaffe via et kaffekort med 5 klip, så kan du kun få den lille filterkaffe billigere med rabatten fra DSB Plus. Ellers vil et klip på kaffekortet være billigere.
  • Du kan købe en halv liter cola til 26 kroner. Her bliver rabatten 5,20 kroner. Men 2 stk. koster 42 kroner (og den pris får du ikke rabat på). Så du ender med bare at få 40 øre rabat på dine 2 sodavand.
  • De 10% rabat på hotelovernatningerne er ganske fine at få. Men er du medlem af Scandic Friends, så er du allerede godt på vej til denne rabat med den lavere medlemspris og de optjente point. Hvis du reserverer hotel gennem hotels.com, så får du de 10% rabat i form af en gratis overnatning (efter 10 overnatninger). Så rabatten på DSB Plus er kun en fordel, hvis du har ganske få hotelovernatninger (og vil være for længe om at optjene den gratis nat på hotels.com eller ikke kan optjener status i Scandic Friends)

Med andre ord: Rabatten vil kun være en fordel, hvis du ikke kan opnå den på anden måde. Det samme gælder i øvrigt med alle andre rabatter, du kan få gennem DSB Plus.

Gratis parkering

Men jeg må medgive, at den gratis parkering ved de 15 udvalgte togstationerne er en rigtig god fordel. For det kan koste rigtigt meget, hvis du skal betale den normale parkeringsafgift.

Konklusion

Det er som altid svært at give en generel anbefaling af et loyalitets program. Derfor kan jeg kun råde dig til at kikke på programmet og lave din egen vurdering. Og hvis programmet ikke umiddelbart er noget for dig, så er det måske oplagt til din ægtefælle eller dine børn.

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!