Anmeldelse: Singapore Airlines nyeste Business Class på Airbus A380
(Vi gør opmærksom på at FinalCall.travel fik stillet flybilletten til rådighed af Singapore Airlines til denne rejse, men at vi ikke har modtaget noget vederlagt for artiklen. Alle meninger og holdninger er journalistens egne)
Måske husker du at vi – i november sidste år – var inviteret til Singapore til præsentationen af Singapore Airlines nye kabiner i alle klasser. Nu er det endeligt blevet tid til at teste deres helt nye Business Class sæde, som findes på deres nyleverede Airbus A380 og som bare findes på et begrænset antal ruter. Vi testede den nye Business Class på ruten fra Singapore til London Heathrow.
Læs også: Nye kabiner tager Singapore Airlines helt til tops i luften
Jeg skal ikke lægge skjul på at det var med en vis begejstring, at jeg så frem til at teste dette nye Business Class sæde fra Singapore Airlines på denne flyrejse. Hidtil havde jeg bare set det udstillet i en messehal i Singapore. Og den korte test der havde ikke nødvendigvis lagt nogen dæmper på forventningerne.
Check-in
Jeg checkede ind i Changi Airport Terminal 2 omkring 2 timer før afgang. Der var ingen kø ved check-in og det gik dermed hurtigt at få tagget kufferten helt frem til Norge – på trods af at jeg rejste på separate billetter. Jeg var specielt glad for at slippe for at skulle igennem paskontrol og at checke bagagen ind igen i London. Min kuffert fik også påmonteret “Priority” tags.
Efter check-in gik turen hurtigt videre til paskontrollen for at komme ind i afgangshallen. I løbet af det sidste år har man i Singapore startet med automatkontrol ved udrejse. Det vil sige at man bare lægger passet på en læser og så åbner gaten sig. Man får ikke længere stempel i passet ved udrejse. Kun ved indrejse.
Ventetiden frem til boarding benyttede jeg i Singapore Airlines SilverKris Lounge. Her var der et rigtigt fint udvalg af mad og drikke.
Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines i Business Class på Boeing 787-10 Dreamliner
Boarding
Der var heldigvis ikke langt fra loungen til gaten. Jeg havde siddet i loungen så lang tid som muligt, så boarding var allerede i gang da jeg ankom til gaten. I Singapore må man igennem sikkerhedskontrollen helt ude i gaten, hvilket skete uden kø. Dejligt da der ikke tilbydes nogen fast track her.
Jeg kom til flyet i sidste øjeblik og der var ikke nogen kø for at komme ombord heller. Ved gaten var der delt op i Premium klasser og Economy Class. Boardingkort blev scannet og pas vist frem – derefter blev man vist ombord på flyet.

Her blev jeg mødt af chefpurseren, som ønskede velkommen ombord og viste mig vejen mod mit sæde, som var i den bagerste del af flyet. Jeg var lidt skeptisk over placeringen før afgang, men det skulle vise sig at være meget smart når bulkhead alligevel ikke var tilgængelig.





Flyveturen
Afgangen var kl. 23.55, så betjeningen lagde op til at man skulle få klaret serveringen hurtigt, så man kunne få rigeligt med søvn på rejsen mod Europa. Flyvetiden var beregnet til omkring 13 timer. Men uanset, så blev der taget bestillinger på hvad man ønskede at drikke så snart vi kom i luften og her gik jeg efter et glas af deres udemærkede Charles Heidsieck Champagne.

I modsætning til de andre sæder, så skal dette sæde ikke foldes forover for at laves om til en seng, men derimod “slides” ned som de fleste andre flystole.
Læs også: Anmeldelse – Singapore Airlines Business Class Stockholm – Singapore
Det første jeg bemærkede var at der ikke var nogle store armlæn i sædet, men bare et lille et på hver side, som kunne slåes ned. På den anden side, så kunne man let lægge armen på konsollen mod vinduet, men sammenlignet med andre sæder, så manglede dette.







Når man skulle tage bordet frem, så kom det ud af konsollen i siden, men blev trukket lige ud og så foldet til siden. Herefter kunne man folde det ud til dobbelt størrelse. Dermed havde man ingen problemer med at få bordet ud, hvis man er lidt stor.


Forretten var helt okay, selvom krabbe ikke er min personlige favorit. Det havde været fint, hvis der havde været flere forretter at vælge imellem dog. Uanset, så nød jeg et glas champagne til forretten. Hvidvinene som blev tilbudt til forretten var Wairau River Sauvignon Blanc og 2015 Albert Bichot Saint Veran Macon. Begge fine vine jeg har smagt tidligere.

Jeg havde valgt en Thai Red Curry, som skulle vise sig at være meget vellykket.

Det viste sig at være en Massaman Curry med kylling, som er en af mine favoritter i det thailandske køkken, så jeg var yderst tilfreds. Både præsentationen og smagen var god.
Til trods for at retten var ganske krydret, så valgte jeg rødvin til hovedretten. Her gik jeg efter den franske Bordeaux vin som var en 2014 Chateau Cambon La Pelouse Cru Bourgois Haut Medoc som var helt super. Jeg smagte også den anden rødvin, som var 2015 Heirloom Shiraz McLaren Cale, Australia. Absolut også en god vin.
For dem som havde valgt at vælge fra menuen ombord, så var valgene følgende:
- Grilled halibut with grape verjus dressing
- Beef hor fun
- Murgh E Dum Pukht Biryani
Hvilke måltider som er tilgængelige for “Book the Cook”, kan du se på dette link.
Mens de ud af Europa ofte har to valg af dessert, så var der her kun et valg: Nanyang Coffee Mousse with chocolate cake. Muligvis p.g.a. det sene afgangstidspunkt.

En ting jeg aldrig har forstået med Singapore Airlines er hvorfor de serverer osten efter desserten. Nu har jeg tidligere arbejdet en del år i restaurationsbranchen og har altid lært at det søde skal serveres til slut. Dvs. at osten skal komme før den søde dessert. Men her gør Singapore Airlines det altså modsat. Forklaringen er vist at i Storbritanien serveres osten helt til sidst – og da Singapore er en gammel britisk koloni, så serveres det altså sådan.
Normalt kommer personalet rund med en vogn med ost og frugt, men denne gang blev det serveret direkte på tallerken.

Min teori er at personalet prøvede at spare lidt tid da passagererne spiste i forskelligt tempo og derfor ville de sørge for at effektivisere så godt som muligt. Og at rulle en ostevogn ud ville tage lang tid. Da jeg var oppe for at strække benene, så så jeg at de havde hele ostefadet ude, men at de skar ostene i det bagerste galley, som jeg sad lige foran.

Serveringen foregik individuelt, så man fik næste ret når man var klar til det. Dermed slap man at vente på de andre passagerer, men kunne spise i sit eget tempo. Sikkert mere arbejde for personalet, men absolut en fordel for os passagerer.
Selv valgte jeg at afslutte med en lille cognac til resten af filmen før det var sengetid. Stewarden Charles var på pletten med servering og kom senere forbi – uopfordret – og tilbød opfyldning.

Og hvor mange andre selskaber sender personalet i seng efter servering og lader en enkelt ansat sidde ensom på vagt, så var det ikke tilfældet her. Jeg sad et stykke tid og så en film da flyvetiden var så lang – og der manglede aldrig service. De kom ofte uopfordret forbi og tilbød mere servering. Absolut godkendt.
Efter at have set filmen næsten færdig, så lagde jeg sædet ned og foldede madrassen ud over sædet. Her fald jeg helt fint i søvn. Jeg kunne strække mig helt ud – og jo, der var et lille hul man skulle stikke benene ind i. Men alligevel var det behageligt. Sædet var helt fint at sove i.
Der var to puder og en madras til at lægge på sædet og de høje vægge gav godt med privatliv. Sædet var måske endda lidt blødere at ligge i end de sæder som skal foldes forover. Men ingen sæder bliver jo helt som sengen derhjemme – uden at vi dog af den grund skal starte en diskussion om det er prisen værd at betale for Business Class.








Valgte man ikke fra Book The Cook, så havde man følgende valgmuligheder ombord:
- Vegansk fritatta
- Singapore fried carrot cake
- Griddled buttermilk pancakes
Derudover kunne man naturligvis få diverse juices, musli eller cornflakes samt yoghurt.
Det trækker også op at Singapore Airlines serverer deres morgenmad på rigtige flade tallerkener og ikke i små skåle som på mange andre flyselskaber. Dette var faktisk på top 5 af bedste morgenmadsserveringer jeg har fået på et fly.
Da morgenmaden var overstået, så var indflyvningen over London næste punkt på dagsordenen.

Vi ankom til London Heathrow en halv time før rutetid, hvilket gav mig lidt ekstra tid til at nå min næste flyvning videre til Oslo. Før jeg steg ud af flyet spurgte jeg om jeg måtte tage nogle billeder af de nye Suites, hvilket blev indvilget. Her følger nogle af billederne. Lad mig understrege at der altså er tale om Suites, som har været benyttet på den netop overståede flyvning og derfor ikke er rengjorte.





Ankomst
Vi ankom til London Heathrow noget før rutetid – og taxiede ind til gate i Terminal 2b. Ved gaten var der kun én udgang for alle på øverste etage. Dem som fløj i Suites blev først fulgt ud. Jeg var ude som den sidste da jeg brugte lidt ekstra tid på at tage billeder af Suites klassen.
I London Heathrow er der et hemmeligt trick til at spare tid. Gå hellere i sikkerhedskontrollen til terminal 2b. Her er der nemlig sjældent kø. Jeg skulle videre med SAS til Oslo 4 timer senere og med transit sikkerhedskontrol allerede i Terminal 2b, så gav det mig mulighed for at komme direkte i Singapore Airlines lounge for lidt afslapning og mere morgenmad inden turen videre til Oslo.
Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines First Class fra København til Singapore
Fordele:
+ Sædet er privat og man ligger godt
+ Rigtig god kvalitet på skærmen og godt udvalg af film og tv-serier
+ Meget god service af personalet under hele turen. De var meget opmærksomme.
Ulemper:
– Toiletterne kunne godt være lidt større og flere
– Sæderne er mindre end dem de skal erstatte
– Manglende service for premium passagerer for pas- og sikkerhedskontrol i Singapore

