FeaturedNyheder

Vi elsker at rejse til Spanien

Mange danskere tager på ferie i Spanien. Faktisk går hver syvende lange udlandsrejse til det sydeuropæiske land. Selvom flyselskaberne øger antallet af afgange til Italien, er det endnu ikke slået igennem i statistikkerne.

I 2025 toppede Spanien traditionen tro danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Det er rejser med mindst fire overnatninger. Som det næstmest populære rejsemål kommer Italien, mens Grækenland og Tyskland deles om tredjepladsen og Frankrig og Sverige deles om femtepladsen. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Storbritannien nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Tyrkiet, Østrig og USA.

Fly var det mest foretrukne transportmiddel på de lange ferierejser

Fly var det mest foretrukne transportmiddel for danskernes lange ferierejser i 2025. Over halvdelen af de lange ferierejser foregik med fly. For de lange ferierejser til udlandet var det 68 pct. af rejserne, der foregik med fly. Når den lange ferierejse foregik i Danmark, var bilen det foretrukne transportmiddel – her valgte 76 pct. at tage bilen, mens kun 23 pct. tog bilen på de lange ferierejser til udlandet.

Korte ferier i udlandet går tit til nabolandene

Tyskland var det mest populære rejsemål for danskernes korte ferierejser til udlandet i 2025 (rejser med en til tre overnatninger). Derefter kommer Sverige som det næstmest populære land. På tredje- og fjerdepladsen var Norge og Storbritannien, mens Polen og Frankrig var hhv. femte og sjette mest besøgte lande. På en delt syvende plads var Italien, Nederlandene og Spanien, mens Østrig var det 10. mest besøgte land på de korte ferierejser til udlandet.

De fleste korte ferierejser var i Danmark

Men når danskerne skal have en kort ferie, så bliver de indenfor landets grænser. I 2025 blev 66 pct. af de korte ferierejser i Danmark, mens 34 pct. gik til udlandet. For de korte ferierejser i 2025 var bilen det foretrukne transportmiddel. 63 pct. af alle rejserne foregik i bil, 15 pct. af rejserne var med tog, mens 14 pct. foretrak fly som transportmiddel. Bilen var det foretrukne transportmiddel både for de korte ferierejser i Danmark og til udlandet. Tog var det næstmest foretrukne transportmiddel på de korte ferierejser til Danmark, mens fly var det næstmest foretrukne transportmiddel for de korte ferierejser til udlandet.

Forretningsrejser til udlandet foregik i fly

Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser med mindst én overnatning i 2025. 44 pct. af disse foregik i Danmark, mens 56 pct. var til udlandet. Fly var det mest foretrukne transportmiddel på forretningsrejserne, nemlig 40 pct.. Langt de fleste af disse var dog til udlandet (92 pct.) Med 31 pct. var bilen det næstmest foretrukne transportmiddel. Af disse var 4 ud af 5 forretningsrejser i Danmark.

Hvad betyder loyalitetsprogrammerne?

Vi gætter på, at danskere, der til hverdag rejser meget og optjener bonuspoint i flyselskabernes og hotellernes loyalitetsprogrammer, har et andet rejsemønster. Ofte bliver de optjente point brugt til at betale for en del af ferien. Derfor er det vigtigt, at det er muligt at betale både for transport og ophold med point.

Følg os på Facebook

Flyselskabernes point (og miles) giver stadig den allerbedste værdi, når de bliver brugt på at betale for flybilletter. Og mange af de store internationale hotelkæder har stadig et begrænset antal hoteller i det danske ferieland. Det kan derfor være svært at bruge de optjente point til at betale for ferie i Danmark.

Ferie på Færøerne på bonuspoint

En af undtagelserne er ferie på Færøerne, hvor SAS har en direkte rute fra København. Bonusrejserne bliver betragtet som indenrigsrejser. Derfor kan vi få en returbillet på økonomiklasse til bare 10.000 bonuspoint. På Business Class koster bonusbilletten 20.000 point. Men med FlyPremium status på EuroBonus Premium MasterCard er prisen på business bare det halve. Ledige bonusbilletter finder vi let med SAS Award Finder.

Kæderne Hilton og Strawberry har hoteller på Færøerne, ligesom det er muligt at bruge EuroBonus point til at betale for hotelværelser. Desværre ligger indløsningsværdien omkring 2,5 øre per point, hvorfor det ofte er bedre at gemme pointene til bedre brug.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik.

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!