Featured

Circle K er landet i Billund

Circle K har åbnet en ny butik i Billund Lufthavn. Efter lidt opstartsvanskeligheder med loyalitetsprogrammet, kan den nu servicere rejsende, der ankommer til den sydjyske lufthavn.

Vi forbinder normalt Circle K med tankstationer langs motorvejen. Når jeg tidligere kørte på E-45, var selskabet repræsenteret på de fleste rastepladser. Men nu har selskabet også åbnet en butik i ankomsthallen i Billund Lufthavn. Det eneste, som ikke sælges dér, er benzin, diesel, strøm til bilen og andre typiske “tankstations produkter”, som eksempelvis sprinklervæske.

Ny Circle K butik

Sommeren blev skudt i gang, da Circle K den 1. juni åbnede sin første selvstændige convenience-butik uden tankstation i Danmark – i Billund Lufthavn.

Butikken ligger lige dér, hvor alle ankomne passagerer kommer ud med deres kuffert efter at have passeret tolderne. Circle K har overtaget kontorerne, hvor biludlejningsfirmaerne tidligere holdt til. Men de flyttede for 1½ år siden til det nye biludlejningscenter, der ligger tættere på parkeringspladserne, hvor alle bilerne holder. Siden dengang har lufthavnen ikke haft aktiviteter dér. Men det er nu ændret.

Den nye Circle K butik ligger lige til venstre, når man er kommet i gennem tolden i ankomsthallen. Lige bagved legomanden, der byder velkommen til Billund. Billedet er taget i slutningen af maj, da butikken endnu ikke var helt færdig.

Åbningen blev markeret med en klassisk ballonbue, taler og naturligvis klipningen af den røde snor, som officielt markerede butikkens åbning. Samtidig fik de første 100 kunder en goodiebag med på vejen.

Butikken er placeret centralt i ankomsthallen og tæt ved check-in området. Den nye butik skal gøre det nemt for rejsende at tanke op både før afrejse og efter ankomst, hvor de kan finde et udvalg af frisklavede måltider, snacks og drikkevarer. Det er samme varesortiment, som i alle andre af kædens butikker. Og du kan også bruge de tilbud, som alle andre af Circle K´s butikker tilbyder.

Den nye Circle K-butik er et vigtigt supplement til de eksisterende tilbud i terminalen. Den er med til at styrke den samlede oplevelse for både rejsende og besøgende, der passerer gennem lufthavnen. Samtidig er det et eksempel på, hvordan vi løbende udvikler de kommercielle rammer i Billund Lufthavn, fortæller Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Følg os på Facebook

I princippet optjener du også status i selskabets loyalitetsprogram “Circle K Extra” ligesom du skulle kunne indløse de gaver, du får i programmet. Ingen af delene var dog muligt, da jeg besøgte butikken i begyndelsen af juni. Men, jeg blev lovet, at det snart ville falde på plads.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Billund Lufthavn.

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!