FeaturedNyheder

Kæmpe Katamaraner til Kategat

Molslinjen får tre nye katamaraner til Kategat. De kan transportere flere biler og passagerer end de nuværende skibe på ruten. Og så sejler de på el. Under statsbesøget til Australien i marts, besøgte kongeparret et af skibene, der er ved at blive bygget på skibsværftet Incat i Tasmanien.

Flere danske færgeruter er ved at blive lagt om til at sejle på elektricitet. Det forventes, at hver 3. passager i 2030 vil sejle med el-færger. Molslinjen får tre nye el-drevne katamaraner, der gradvist bliver indsat på kategat ruterne fra begyndelsen af 2028.

Dronning Mary besøger skibsværftet, hvor Molslinjens nye katamaraner bygges

Kapaciteten stiger med 25%

De nye katamaraner er meget større end de nuværende færger. Kapaciteten stiger med 25%. D.v.s. der bliver plads til 1.500 passagerer og 500 biler. De nuværende katamaraner kan tage 1.200 passagerer og godt 400 biler.

De nye el-færger vil sejle lige så hurtigt, som de nuværende færger: Over 40 knob (d.v.s. 74 km/time). De vil være 30,5 meter bredde og have en længde på 129 meter.

Katamaranernes motorer, energistyring m.m. leveres af den finske virksomhed Wärtsilä.

Ny video og hjemmeside

De nye katamaraner er præsenteret i denne video:

Relaterede artikler

Desuden har Molslinjen oprettet en hjemmeside, hvor vi kan følge projektet. Her bliver vi også opdateret på ombygningen af havnene i Odden, Ebeltoft og Aarhus, som er nødvendig for at indsætte de nye katamaraner på Kategat ruterne.

Følg os på Facebook

“Det her er ikke længere kun tegninger og planer. Nu bygger vi. Derfor vil vi også gerne give vores kunder og andre interesserede mulighed for at følge projektet hele vejen,” siger Molslinjens administrerende direktør Carsten Jensen.

Du finder den nye hjemmeside her.

Artiklen er baseret på pressemeddelelser fra Molslinjen.

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!