Featured

SAS styrker vinterprogrammet

SAS offentliggør et vinterprogram med en betydelig vækst i kapaciteten og nye destinationer fra København. Ruteudbuddet sikrer hyppigere afgange, bedre forbindelser og et forbedret tilbud til kunder i hele Skandinavien, Europa og resten af ​​verden.

Vinterprogrammet styrker København som et globalt knudepunkt, der forbinder Nordeuropa med destinationer i Europa, Nordamerika og Asien.

– Vi går ind i den første vintersæson med et optimeret rutenetværk. Resultaterne er tydelige: Bedre forbindelser, forbedrede flyplaner og et endnu stærkere tilbud til vores kunder i Norden og resten af ​​verden. Med nye destinationer, udvidede ruter og flere afgange fortsætter vi med at opbygge vores position som det førende flyselskab i Nordeuropa., udtaler Henrik Winell, Vice President Network i SAS.

Vinterprogrammet omfatter to nye helårsruter fra København: Wien med to daglige afgange og Tel Aviv med to ugentlige afgange. Dertil kommer fem nye vinterdestinationer: Marrakech, Funchal, Fuerteventura, Kittilä og Torino. De planlagte afgangs- og ankomsttider er tilrettelagt efter at tiderne i SAS’ øvrige netværk på tværs af Norden, Europa og interkontinentale destinationer. Dermed kan passagerne hurtigt skifte til/fra andre SAS fly.

40 procent flere sæder

Efter en stærk udvidelse af sommerprogrammet i 2025 vil 19 af de ruter, der blev opereret i sommers, fortsætte ind i vintersæsonen. Dette inkluderer Billund og finske Turku, europæiske byer som Budapest, Lyon og Krakow, samt interkontinentale ruter til Seoul og Toronto.

Med 40 procent flere sæder end sidste vinter tilbyder programmet flere gode ruteforbindelser via København. Dette giver rejsende bekvemme forbindelser samme dag mellem Nord- og Centraleuropa. Desuden er der bedre forbindelserne mellem Europa og Nordamerika eller Asien.

Relaterede artikler
Følg os på Facebook

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!