Featured

Strejke: Finnair aflyser 100 afgange i dag

Det finske flyselskab Finnair må aflyse omkring 100 flyvninger mandag den 7. juli. Det skyldes en strejke fra fagforeningen IAU (Finnish Aviation Union) i Helsinki Lufthavn. Strejken vil påvirke omkring 7.200 passagerer.

Det betyder, at mange mennesker vil få deres ferie ødelagt. Kunder, der skal rejse med Finnair i dag, skulle allerede have modtaget en e-mail fra selskabet om en eventuel aflysning og forhåbentlig også forslag til nye afgange. Dette viser, at det er vigtigt at sikre sig, at flyselskabet har den rigtige e-mail adresse. Oplysninger om eventuelle aflysninger kan også ses i Finnairs app. Virksomheden giver passagerer, der har booket flyrejser i dag, mulighed for at ombooke til en anden dato uden at skulle betale ekstra.

Som de fremgår af oversigten nedenfor, er 4 af Finnairs 6 flyvninger fra København til Helsinki blevet aflyst her mandag morgen. Vi ved ikke, om strejken også vil få konsekvenser for andre flyselskaber, der flyver til Helsinki.

Fra Københavns Lufthavns hjemmeside

Strejken vil bl.a. påvirke kundeservice, bagehåndtering og catering. Finnair opfordrer derfor passagererne på de ikke aflyste fly til at medbringe medicin og andre vigtige varer i håndbagagen. Serveringen af mad og drikke om bord på flyet vil være begrænset. Desuden advares mod ekstra kø i lufthavnen.

Strejker er også varslet senere i juli

Fagforeningen IAU har også varslet strejke i Helsinki Airport d. 16, 18, 21 og 23 juli 2025. Det er dog ikke bekræftet, at strejkerne gennemføres. Finnair vil give kunderne besked om aflysning 2 dage før flyvningen.

Relaterede artikler

Gå ikke glip af de seneste nyheder!

Vi holder dig opdateret om bonuskampagner, nyheder og gode tilbud.

Vis mere

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Relaterede artikler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button

Adblock Detected

Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!