I dag er en stor dag i Københavns Lufthavn. Det er nemlig dagen, hvor OneWorld-medlemmet Cathay Pacific for første gang letter med deres afgang direkte til Hong Kong. FinalCall.travel var med til indvielsen i Københavns Lufthavn. Det er ikke hver dag at der åbnes nye langruter fra Danmark, men det er langt fra også hver dag at der åbnes en ny langrute med et medlem fra OneWorld Alliance. På toppen af det, så er det heller ikke hver dag at der bliver indsat en ny flytype fra Danmark. Første gang en Airbus A350 indsættes på en rute til København. Foto: Flemming Lundberg Poulsen Derfor var det da også en tydeligt stolt direktør fra Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, som kunne byde Cathay Pacific velkommen på deres nye direkte sæsonrute fra København til Hong Kong. Direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, bød velkommen og lovede at Københavns Lufthavn ville gøre hvad de kunne for at ruten kan blive helårlig. Foto: Flemming Lundberg Poulsen Ruten skal flyves 3 gange ugentligt – i første omgang i sommersæsonen – med en ny og moderne Airbus A350. Flyet har tre klasser og passagererne kan vælge mellem Business Class, Premium Economy og Economy Class. Så der er noget for enhver smag. I alle klasser serveres mad og drikke inkluderet i prisen. Business Class på Cathay Pacifics Airbus A350. Foto: Flemming Lundberg PoulsenBusiness Class på Cathay Pacifics A350. Foto: Flemming Lundberg PoulsenPremium Economy på Cathay Pacifics A350. Foto: Flemming Lundberg PoulsenEconomy Class på Cathay Pacifics A350. Foto: Flemming Lundberg Poulsen Ruteåbningen blev fejret med taler, drinks og snacks i gaten inden passagererne kunne gå ombord i den indbydende Airbus A350, som skulle tage dem på den lidt over ti timer lange tur til Hong Kong. Ruteåbningen blev fejret med kage, mad og drinks. Foto: Flemming Lundberg PoulsenDe indbudte gæster blev budt på champagne inden afgang. Foto: Flemming Lundberg Poulsen Ved indvielsen af ruten kunne bl.a. Grevinde Alexandra byde velkommen til den nye rute til hendes hjemby. Direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, kunne fortælle hvor meget sådanne nye ruter betyder – både for lufthavnen, hovedstaden, men også for erhverslivet i regionen. James Ginns, Regional General Manager for Cathay Pacific, takkede Københavns Lufthavn for et godt samarbejde i forbindelse med ruteåbingen og glædede sig til at byde skandinavere velkomne i Hong Kong. James Ginns fra Cathay Pacific bød velkommen og fortalte at ruten i første omgang er en sommerrute, men hvis trafiktallene er gode, så kan den blive udvidet til helårlig. Foto: Flemming Lundberg Poulsen Cathay Pacific er et traditionsrigt selskab, som har base i Hong Kong og derudover har et omfattende rutnet til det øvrige Asien og Australien. Men på disse breddegrader er det første gang vi ser en rute fra det prisvindende flyselskab. Læs mere om Cathay Pacific i vores profil artikel her Alle passagerer og de indbudte gæster fra pressen og rejsebranchen blev inden den første afgang budt velkommen med snacks og drikkevarer. Ruten flyves fra København til Hong Kong tre gange om ugen – på mandage, onsdage og fredage. For passagerer, som ikke starter deres rejse i København, så vil det være muligt at købe billetter med tilslutning med SAS fly. Derfor kan ruten også blive ganske interessant for nordmænd og svenskere, som nu får endnu et alternativ til SAS-ruten fra Stockholm. Til forskel fra SAS, så flyver Cathay Pacific tilbage fra Hong Kong om natten, hvilket for mange er en mere optimal afrejsetid end om morgenen. Det sparer ofte en hotelovernatning og giver langt flere muligheder for forbindelser ind til Hong Kong. FinalCall.travel er inviteret med på første afgang fra København til Hong Kong og vil inden længe bringe en artikel om oplevelsen ombord på flyet. Gaten er pyntet inden første afgang. Foto: Flemming Lundberg PoulsenKinesiske drager var en del af underholdningen inden ombordstigningen startede. Foto: Flemming Lundeberg PoulsenGrevinde Alexandra taler i forbindelse med ruteåbningen. Foto: Flemming Lundeberg PoulsenSå er snoren klippet og ruten er officielt indviet. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Overvej at støt os ved at slå din Adblocker fra! Vores skribenter gør et stort stykke arbejde for at give dig gratis nyheder. Reklamer betaler for driften af hjemmesiden. FinalCall.travel er gratis at læse og det er kun muligt p.g.a. de annoncører som støtter os. Vi har brug for din hjælp til at drive denne side, så slå venligst din Adblocker fra!