Anmeldelse: Singapore Airlines Boeing 787-10 Dreamliner i Business Class

(Vi gør opmærksom på at FinalCall.travel var inviteret af Singapore Airlines til denne rejse, men at vi ikke har fået noget vederlag for artiklen og at alle meninger og holdninger er journalistens egne)
Det er velkendt at Singapore Airlines var det første flyselskab til at tage den seneste version af Dreamlineren – Boeing 787-10 – i brug. På FinalCall.travel var vi så heldige at blive inviteret med på en tur i dette nye fly – på en rundflyvning mellem Singapore og Perth i Australien. Kom med ombord og se hvad vi oplevede.
Det var i maj måned at den første flyvning med betalende passagerer lettede fra Singapore Changi lufthavnen, så denne flytype er helt ny i drift. Singapore Airlines skal bruge flytypen på regionale ruter i Asien samt på nogle af de korteste ruter til Australien. Singapore Airlines har bestilt hele 43 fly af denne type og allerede i skrivende stund har de modtaget seks af dem.
Flight info:

• Rute: SQ215 Singapore – Perth
• Afgangstid: Kl 18:40
• Ankomst: kl 23:55
• Flyvetid: 5 timer og 15 minutter
• Effektiv flyvetid i luften: 4 timer og 30 min
• Flytype: Boeing 787-10 Dreamliner
• Flyregistrering: 9V-SCC (det tredje fly de modtog)
• Pris: kr. 19.599,- t/r i Business Class på kampagnen, som Singapore Airlines kører frem til 11. september 2018.

Check-in / Transit
Jeg var ankommet til Singapore samme morgen og havde taget turen ind til byen. Ankom derfor til lufthavnen igen kl. ca. 16.30 – i god tid for min afgang kl. 18.40.

Jeg hadde allerede bagagen i transit og boardingkortet i hånden, så jeg behøvede ikke at checke ind igen, men kunne i stedet gå direkte forbi check-in området, som forøvrigt ikke havde nogen kø. Afgangen var fra Terminal 3.
Læs også: Test Singapore Airlines Business Class Stockholm – Singapore

Udover dette check-in område, så har rejsende på First og Suites Class et separat område – med egen indgang – som giver dem en endnu mere eksklusiv start på rejsen. Dette område har vi tidligere fået en rundvisning i, som du kan læse mere om her:
Læs også: Kom med indenfor i Singapore Airlines First Class check-in
På Changi lufthavnen i Singapore må man derefter gå igennem paskontrollen.

Sikkerhedskontrol foregår ved hver enkelt gate. Som rejsende på Business Class, så tilbyder Singapore Airlines ikke en fast track, men de gange jeg har været i lufthavnen har jeg aldrig behøvet at stå i kø. I løbet af det seneste år er proceduren ændret, så når man nu skal forlade Singapore, så kan man gå i selvbetjeningsautomaten. Det betød at jeg var hurtigt igennem og kunne begive mig mod Singapore Airlines lounge for et par timers afslapning inden afgang.
Læs også: En guide til Singapore Airlines lounger på Changi Airport
Ombordstigning
Da jeg ankom til gaten var ombordstigningen allerede i gang, og der var ingen kø for at komme igennem sikkerhedskontrollen. Heller ikke her blev der gjort forskel på rejsende på Business Class og Economy Class.
Boardingkort og pas blev afleveret og inspiceret og straks efter var jeg på vej ombord i dette spritnye fly.
Flyet stod klart ved gaten og ventede.

Ved flydøren blev jeg ønsket velkommen af chef-purseren.

På denne flyvning havde jeg fået sæde på første række. Et såkaldt “bulkhead” sæde. Naturligvis var jeg meget spændt på at se de nye regionale Business Class sæder, som denne nye flytype er den første som får.
Kabinen
Denne flytype er udstyret med 36 Business Class sæder i konfigurationen 1-2-1, hvilket er en stor forbedring fra deres tidligere 2-2-2 konfiguration i de andre flytyper, som de benytter på regionale ruter. Desuden er disse sæder både meget mere private og kan også lægges helt flade.

Som man kan se på kortet, så står sæderne modsat hinanden – og det er fordi når man lægger sædet fladt ned, så stikker benene ind under konsollen på sædet foran. Vi kender den slags konfigurationer fra mange andre flyselskaber. Sæderne som er nærmest vinduet bliver mere private end dem som er ud mod midtergangen – og nogle af midtersæderne står nærmest sammen i midten og er perfekte til par som rejser sammen.
Men i modsætning til f.eks. Thai Airways tilsvarende “love seats” er disse mere afskærmede  med “udstikkere” øverst i hovedhøjde ind mod sædet ved siden af. Desuden er der en skærm man kan trække op, hvis man ikke kender personen i sædet ved siden af. Læg også mærke til at række 16 ikke har et vindue, så det kan være fint at undgå, hvis du vil kigge ud undervejs.

Konsollen ved siden af sædet er perfekt til at lægge sine småting og læsestof m.v. Og ikke mindst fint til at placere drikkevarer, så man slipper for at have bordet oppe. I sædet finder man også en god pude og tæppe. I konsollen ligger hovedtelefoner ligesom der er en stikkontakt og 2 USB-stik i den sorte del af den orange midterkonsol.
Den har forøvrigt også en skydedør, så den kan lukkes hvis man måtte ønske det. Læg også mærke til krogen på væggen, som kan bruges til at hænge hovedtelefoner på.

Som billedet viser så har man hul igennem til sædet foran for at lægge benene op når sædet er fladt. TV-skærmen er også af en god størrelse og kvaliteten på billedet var helt i top. Oppe til højre i sædet ser man at der er læselys. Dette kommer i 3 varianter – alt tilpasset til hvilken position sædet befinder sig i.

Når man har lagt sædet ned er der faktisk rigtig god plads og man ligger mere privat, hvis man har et sæde nærmest vinduet.
Vinduerne er overraskende store på dette fly. Et lille minus ved sædet er at sidevæggen i hovedstøtten går så langt frem at man må strække sig lidt fremover for at se ud af vinduet. Men sidder man ud mod midtergangen er det helt perfekt fordi det skærmer dig mere fra dem som passerer forbi dig. Og for “love seats” i midten er det fint, hvis man ikke kender den man sidder ved siden af, men lidt i vejen hvis man vil sidde og snakke med rejsefølget.
Vinduet har forøvrigt ikke shades, eller “gardiner”, som vi kender det fra andre flytyper. Her trykker man på en knap og så ændres farven i vinduet gradvist og bliver til sidst helt mørkt.

Under det område man lægger benene er der yderligere et hulrum, som kan være fint til at placere håndbagage, sko eller andre personlige ejendele. Mellem hulrummet og TV-skærmen kan man se bordet, som er placeret inde i konsollen foran. Her kan det trækkes ud fra, hvilket er mere praktisk end at det skal rulles ud fra siden. På denne måde er det lettere at tilpasse.

På siden i konsollen har man et panel hvor man kan betjene lys, tilkalde betjeningen etc. Derudover er der en fjernbetjening til underholdningssystemet. Denne sad lidt ubelejligt placeret da det var lidt for let at komme til at ramme den med albuen og dermed stoppe filmen eller skifte til noget andet.

Sæderne ved vinduerne på første række er de eneste som har plads til en babycot. Den placeres på hylden som er placeret mellem konsollen med skærmen og vinduet, som billedet nedenfor viser.

Pladsen til benene er også lidt større her end på de andre sæder. På returrejsen havde jeg sæde ind mod vinduet på en natflyvning og her sov jeg faktisk rigtigt godt i sædet. I modsætning til langdistance-flyene fra Singapore Airlines, så kører sæderne ned i liggeposition fremfor at blive klappet forover.
De føles derfor lidt blødere. Men pladsen er noget mindre og trangere end på samme klasse på langruterne, men det er vel ikke helt retfærdigt at sammenligne dem når de skal betjene to forskellige markeder.  En anden fin funktion er at armlænene kan trykkes ned, så man får en lidt bredere liggeplads.
De aller fleste ruter som disse fly benyttes på er under 4 timers flyvning og så er det jo rigtigt godt sammenlignet med konkurrenterne som stort set tilbyder 2-2-2 seating. Sammenligner man med en 2-4 timers flyvning i Europa er det jo som nat og dag.
Så hvad kan man sammenligne med?
Jeg fløj for nyligt Thai Airways Business Class på deres Boeing 777-300 fra Oslo til Bangkok og her ville jeg nok have foretrukket Singapore Airlines Dreamliner. Størrelsen og pladsen er nok ganske sammenlignelig, men man er mere afskærmet hos Singapore Airlines og jeg sov også meget bedre hos dem.
Uden at have målt, så føles det som om at sædet er kortere hos Thai når man ligger i soveposition. Desuden er sædet også hårdere. I forhold til Singapore Airlines gamle regionale Business Class sæder – på deres Airbus A330 og Boeing 777 – så er det et let valg. På disse er der 2-2-2 seating og sædet kan ikke lægges helt fladt. Så det er en klar forbedring for selskabet.

Noget som jeg til gengæld ikke er så vild med er at sædet er udstyret med 3-punkts sele. Det er måske bare mig som er vanskelig, men jeg fatter ikke helt hvorfor nogle bruger 3-punkts seler i Business, mens andre har det normale bælte om livet. Dette medvirker til at jeg ofte tager bæltet af når vi kommer i luften eller eventuelt tager skulderstroppen af hvis det er muligt.
Flyet har også 301 sæder på Economy Class fordelt på 2 kabiner. Billedet nedenfor viser sæderne i denne klasse.

Det undrer os lidt at når selskabet fornyer hele sin regionale flyflåde, så sætter de ikke Premium Economy sæder i. Mange af selskabets passagerer som kommer til Singapore via langruterne skal fortsætte på regionale ruter. Premium Economy er blevet en succes for Singapore Airlines og vi er overbevist om at mange passagerer på denne klasse bliver skuffede over at de må sidde i Economy Class på en stor del af rejsen da flyet ikke har denne klasse.
Serveringen ombord
Serveringen startede – så snart man havde fundet sit sæde – med et glas pre-departure Champagne af mærket Charles Heidsieck, som Singapore Airlines har som sit fast mærke. Man blev også tilbudt magasiner og aviser til at underholde sig med undervejs.
Før afgang blev man spurgt om hvad man ønskede at drikke når vi var kommet i luften. Jeg bad om endnu et glas champagne.

Menuen bød på 4 retter plus et stort udvalg af drikkevarer. Menuen så sådan ut:

Herefter blev bordet slået ud. Meget praktisk at kunne trække det ud fra konsollen foran for så var det mere fleksibelt i forhold til hvor langt du vil have bordet fra dig. På mange fly bliver det ofte meget trangt, hvis man er lidt kraftig over midten og trækker bordet op af sidekonsollen. Så dette var en klar fordel.
Først var der forret. Røget andebryst med figner, æble og lidt salat og grøntsager.

Dertil blev der serveret et pænt udvalg af brød.

Der var også et helt godt vinudbud og jeg prøvede den hvide australske, som absolut var godkendt.

Vinen var lavet på Chardonnay druen og er flasken til højre på billedet ovenfor. Vinen til venstre er fra New Zealand.
Derefter var det tid til hovedretten. Som man kan se på menuen, så var der 4 hovedretter at vælge mellem. 2 vestlige, hvoraf en var med fisk og en med kød, en indisk og en kinesisk. Jeg havde på forhånd valgt mig en ret fra Singapore Airlines a la carte tilbud, som man kan bestille senest 24 timer før afrejse og som kaldes “Book The Cook”. Her fra valgte jeg deres mest kendte signaturret: “Lobster Termidor”. Den skuffede overhovedet ikke og smagte dejligt sammen med lidt mere champagne.

Derefter blev der serveret dessert. Af de to valg så valgte jeg isen. Den var helt ordinær, men nu skal der jo meget til for at is ikke smager godt. Producenten var Haagen Daaz og de er jo godt kendt for at lave god kvalitet. Isen smagte godt sammen med et glas portvin.

Som normalt så serverer Singapore Airlines dessert før osten, så måltidet blev afsluttet med en ostetallerken som kom færdiganrettet.

Til osten blev det også tilbudt frugt og derefter blev der tilbudt kaffe, avec og nydelige chokoladestykker.
Underholdningssystem og andre faciliteter ombord
Når serveringen var færdig så var der ikke mere end en god time tilbage af flyveturen, så det passede fint med lidt mere at drikke og en lille test af underholdningssystemet. Dette var af den allernyeste type, som Singapore Airlines har.
Kvaliteten af skærmen var helt i top og udvalget er stort. En af fordelene er at man kan logge ind med sin KrisFlyer-profil og man kan på forhånd gå ind på deres hjemmesider og lave en favoritliste over hvad man gerne vil se ombord. Derefter kan man pause det man ser før landing og når du så logger dig ind på næste flyvning, så kan du fortsætte hvor du stoppede sidst. En super god mulighed, som jeg ikke har set hos andre flyselskaber.
Til de 36 sæder på Business Class var der 2 toiletter, som begge var placeret forrest. Der var også det galley som betjente Business Class kabinen.

Toiletterne var generøse i udforming og større end selskabets standardtoilet på de øvrige flytyper. Der var en del amenities at finde på toilettet, såsom sæbe, cremer og duftevand. Og så har man rigtige stofhåndklæder at tørre hænderne i. For os som godt kan lide at klæde om til lidt mere komfortabelt ombord, så havde toilettet en fin størrelse, så man havde god plads til det.
Ankomst
Vi landede i Perth en halv time før planlagt ankomsttid. Da man ved hvor omstændigt både paskontrol og toldkontrol i Australien kan være, så var det fint ikke at havne for langt bag i køen. Jeg blev ikke overrasket. I paskontrollen var der flere minutters afhøring om hvad jeg skulle i Australien og samtlige passagerer måtte stille sig i kø for at få bagagen gennemlyst af tolderne, som også spurgte hvad man skulle i landet.
Eneste overraskelse var at jeg ikke måtte igennem samme forhør hos kontrollanterne, som checker for biologisk materiale i bagagen. Dem slap jeg for at snakke med. Jeg havde naturligvis ikke noget at skjule.
Derefter var det ud i en ventende taxi og til hotellet i et kraftigt regnvejr og 12 varmegrader. En stor kontrast til 35 grader i Singapore.
Returrejsen
Jeg havde samme flytype på returrejsen og denne flyvning tilbage til Singapore var en natflyvning. Perth og Singapore er i samme tidszone, så man flyver omkring midnat og lander ca. kl. 6 om morgenen, så hvis man vil spise ombord, så er det ikke muligt at få en god nats søvn, men maximalt et par timer.

Flight info:

• Rute: SQ216 Perth – Singapore
• Afgangstid: Kl 01:10
• Ankomst: kl 06:25
• Flyvetid: 5 timer og 15 minutter
• Effektiv flyvetid i luften: 4 timer og 45 min
• Flytype: Boeing 787-10 Dreamliner
• Flyregistrering: 9V-SCA (første fly de modtog)
• Pris: kr. 19.599,- t/r i Business Class på kampagnen, som Singapore Airlines kører frem til 11. september 2018.

Check-in

Jeg ankom til Perth International Airports terminal 1 ca. k.l 22.00 i god tid til afgangen kl. 01.10. Der var bare en passager foran mig i de dedikerede check-in skranker for Business Class. Så check-in gik hurtigt. Jeg havde en separat billet videre fra Singapore næste morgen og det gik fint at få boardingpass til næste flyvning samt checke bagagen ind helt frem til destinationen.

Derfra var der en rulletrappe op til næste niveau hvor afgangshallen og gates var placeret. Fra rulletrappen fik man et fint overblik over check-in-området.

Næste post på programmet var paskontrollen. Det var heldigvis lettere at komme ud af Australien end ind, så på udrejsen kunne man bare gå igennem en automat og scanne passet, så var man igennem.

Derefter var der sikkerhedskontrol, som også gik fint og der var ingen kø overhovedet.
Nu havde jeg masser af tid inden afgang, så jeg besøgte Singapore Airlines egen lounge i denne lufthavn. den har vi skrevet en separat test af, som du kan læse her:
LÆs også: Test af Singapore Airlines lounge på Perth Int Airport
I loungen blev det annonceret at vi måtte gå til gate for boarding og der var ikke så langt at gå. Da jeg kom frem var boarding dog ikke startet endnu. Så da var det bare at stille sig i køen for Business Class passagerer.

Ombordstigning
Efter nogle få minutters ventetid, så var det bare at vise pas og boardingkort for at slippe ombord. Jeg var ombord som en af de første og fandt hurtigt mit sæde. Det viste sig at purseren var den samme som på min flyvning ned til Perth og han genkendte mig straks, så vi fik en hyggelig lille snak.
Jeg spurgte om han troede kaptajnen ville tillade at jeg kunne komme frem til cockpit for at tage et par billeder inden afgang. Efter en hurtig forespørgsel til kaptajnen, så kom han tilbage og sagde at jeg var hjertelig velkommen foran. Virkeligt sjovt for en flyentusiast at få lov at besøge cockpit på et så nyt fly. Både kaptajnen og styrmanden var meget hyggelige, hilste pænt og forklarede og fortalte. Da de startede deres forberedelser var jeg velkommen til at blive siddende og følge med.

Det var først da dørene blev lukket at purseren kom ind og sagde at han havde et glas champagne klar til mig og at jeg skulle gå til mit sæde. For mig var det en stor oplevelse at få lov at kigge med.
Kort efter var der pushback og snart var vi i luften – på vej nordover mod Singapore.
Sæderne var de samme som på nedturen og er godt beskrevet ovenfor, så det springer vi over her.
Serveringen
På denne tur var der lagt op til en noget enklere servering for at få mest mulig tid til at sove. Man fik valget mellem at spise lige efter afgang eller før landing. Menuen bestod af både morgenmad og middagsretter.

Her var der hverken forret eller dessert bortset fra lidt frugt, hvis man ønskede det. Jeg havde igen bestilt via “Book The Cook” og fik serveret en oksefilet med grøntsager og kartoffelmos.

Dette var meget indbydende præsenteret og faktisk en af de bedste bøffer jeg nogensinde har fået på et fly. Så jeg var meget godt tilfreds. Lige efter billedet blev taget fik jeg skænket et godt glas australsk rødvin i glasset. Alle drikkevarerne var de samme som på turen til Perth.
Jeg så en episode af en tv-serie på underholdningssystemet mens jeg spiste og mens jeg så den færdig fik jeg serveret selskabets signaturdrink, Singapore Sling. Herefter lagde jeg sædet ned og sov mig frem til Singapore.

Vi landede i Singapore godt før planlagt tid og jeg nåede lige at få mig en Cola Zero før landing. Vi taxiede ind til Terminal 3 og her fik jeg tid til at besøge loungen for et hurtigt bad og lidt morgenmad før jeg skulle flyve videre.
Opsummering:
Fordele:
+ Sæderne er en klar forbedring fra de tidligere regionale sæder
+ Meget god service fra personalet
+ Meget godt underholdningsystem
+ Store toiletter
Ulemper:
– Perth er en lidt lang flyvning til at være “regional”. Måske et langdistancefly passede bedre her.
– 3-punkt sele er jeg ikke fan af
– Manglende Premium Economy ombord
Baggrund for karaktergivningen
Karaktererne er givet på baggrund af egne oplevelser. Sæder er vurderet ud fra at dette er et fly, som bruges på regionale ruter og “Valuta for pengene” er vurderet ud fra tilgængelig pris på rejsen sammenlignet med hvad konkurrenterne tilbyder.