Singapore bugner af hoteller i forskellige kategorier og prisklasser. Vi har testet et af de aller nyeste hoteller i byen, som åbnede så sent som i maj i år. Kom med indenfor og se hvad vi oplevede under vores besøg på Park Farrar Park.
Hotellet ligger i udkanten af den kendte bydel “Little India” i Singapore og lige ved siden af undergrundsstationen Farrar Park. Noget som gør det meget enkelt at komme rundt i byen med deres MRT bane.
Hotellet er en del af Park Hotel gruppen, som har 6 hoteller i Singapore. 2 Grand Park hoteller, som skal være 5-stjernede hoteller, 3 Park hoteller som er 4-stjernede og et med et enklere koncept, som hedder Destination. Sidstnævnte er 3-stjernet. I alt har kæden 16 hoteller spredt i Asien.
Min booking
Da FinalCall.travel var inviteret af hotellet i forbindelse med turen til Singapore, hvor vi skrev om Singapore Airlines nye kabiner, så blev bookingen håndteret via email. Men hotellet har en ganske overskuelig hjemmeside, hvor priserne starter på ca. 180 Singapore Dollars, hvilket svarer til lidt over 800 danske kroner for den billigste værelseskategori.
Hotellet har hele 300 værelser i kategorierne Superior, Deluxe, Crystal Club, Sky Loft og Premier Loft. de tre sidste har adgang til Crystal Club Lounge, hvor man får gratis måltider og drikke på bestemte tidspunkter på dagen. Jeg var booket ind i et Superior værelse.
Første indtryk
Jeg ankom til hotellet med taxi. Taxi er billigt i Singapore. Det er undergrundsbanen, MRT, i Singapore også. Stationen ligger lige under hotellet og en tur med den koster ca. 4 kroner.



Umiddelbart virkede værelset lidt lille, men jeg synes det var godt indrettet og så nyt og rent ud.





Som nævnt indledningsvist, så har hotellet noget de kalder for Sky Loft. Jeg fik muligheden for at se et af disse værelser også og jeg synes det havde en meget fin udformning. Værelset var på to etager, hvor man havde en lille stue nederst og soveværelse øverst. Sofaen i stuen kunne laves om til en ekstra seng, så værelset var perfekt for familier.


Som nævnt tidligere så har gæster i hotellets bedste værelser adgang til en lounge, hvor hovedmåltider serveres og om aftenen bydes der også på alkohol-holdige drikkevarer i nogle timer. Denne lounge hedder Crystal Club Lounge.













Check ud gik lige så smidigt som check ind. Det var bare at aflevere nøglekortet og spadsere ud. Det mest imponerende var at jeg faktisk ikke engang behøvede at gå ud da jeg tog MRT’en, som tog mig til min næste destination, som var Suntec Center. Og der behøvede jeg heller ikke at gå ud for at komme til det sted jeg skulle være. Og MRT har aircon hele vejen. Perfekt.
Fordele:
+ Fantastisk god seng. På min top 3 af bedste hotelsenge!
+ Nyt og rent hotel som virkeligt var indbydende.
+ Godt trådløst internet med enkelt indlogning
+ Little India var et interessant område af byen med meget spændende at se på.
+ God valuta for pengene.
Ulemper:
– Værelset kunne godt være lidt større.
– Lidt dårligt isoleret. Hørte støjen fra byggepladsen på den anden side af gaden. Men det er vel midlertidigt.



