Nordic Hotels løftede i går sløret for navnet på deres kommende luksushotel i hjertet af København. I det gamle centralposthus i Tietgensgade åbner hotelkæden i 2020 et helt nyt 5-stjernet hotel i 2020.
Navnet på det nye hotel bliver VILLA Copenhagen og det er i øjeblikket ved at blive bygget inde i den gamle bygning, som har huset Københavns centralposthus.

Navnet ’Villa Copenhagen’ symboliserer følelsen og den hjemlige fornemmelse, hotellet skal vække blandt sine gæster. Sådan fortæller den danske hoteldirektør Peter Høgh Pedersen og den norske hotelkonge Petter Stordalen om deres kommende hotel
”’Villa’ er en reference til hotellets intime sfære, hvor gæster mødes i åbne områder, der indbyder til oplevelser og sociale sammenkomster midt i smørhullet af det københavnske bymiljø,” siger Peter H. Pedersen.
I det gamle centralposthus, der favner over 100 års historie, vil Villa Copenhagen stå klar i 2020 med 390 værelser og byde lokale og rejsende fra hele verden velkommen til en ny attraktion i byen.
”Vi ønsker at skabe et hotel, der bryder med nogle af konventionerne for traditionel hotelluksus. Den grønne praksis vil afspejle sig i villaens bæredygtige driftstiltag i forhold til fx rengøring, reducering af madspild samt plastikbrug og en pool opvarmet med overskudsvarme etc. Med Villa Copenhagen ønsker vi derfor at sætte nogle brancheledende rammer og ambitioner for, hvad luksus også kan være”, siger hotelchef Peter H. Pedersen.
”Historisk set har hovedstadens posthus udgjort en central del af kommunikationen i samfundet. Det element har været afgørende for det nye koncept. At omdanne en bygning på 25.000 m2 fra 1912 er ingen nem opgave, og i to år har arkitekter og designere arbejdet på, at omdanne den gamle bygning til et moderne samlingssted. Det gamle Posthus skal blive til et af Københavns bedste hoteller – i smørhullet af kultur, mad, forretning og shopping”, lyder det fra ejer Petter Stordalen.




Lyt også med i vores podcast imorgen, hvor vi taler med både hoteldirektør Peter H. Pedersen og hotelkongen Petter Stordalen.




Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
