Qatar Airways præsenterer specielt FIFA World Cup fly
Qatar Airways, som er officiel partner til FIFA World Cup 2022, har i weekenden offentliggjort en speciel bemaling på deres første officielle FIFA World Cup fly. Bemalingen på flyet skal markere, at der nu er præcist to år til verdensmesterskaperne i fodbold skal spilles i Qatar.
Det specielle fly, som altså markerer at der 21. november 2020, var præcist to år til verdensmesterskaberne i fodbold starter i Qatar, er af typen Boeing 777-300ER. Flyet har fået en speciel FIFA World Cup Qatar 2022 bemaling og blev præsenteret i Doha i lørdags.
Dette fly bliver det første i en række af fly, som også vil blive udsmykket med speciel World Cup bemaling skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Boeing 777-300ER flyet – med den specielle bemaling – fløj første gang med passagerer i lørdag på ruten mellem Doha og Zürich. Det skete på ruten med flynumrene QR095 og QR096.



Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
