Air France introducerer nyt amenity kit til børnene
Hvert år er der hele 1,4 mio. børn som rejser med Air France – heraf 300.000 som rejser alene. Nu introducerer det franske flyselskab et nyt amenity kit, som skal gøre flyturen mere underholdende for de mindste – og ikke mindst deres forældre.
Air France vil gøre flyrejsen mere underholdende for de mindste passagerer og har derfor introduceret et nyt amenity kit for børnene.
De helt små børn på under to år får udleveret et “kit” som indeholder en ske, ble, hagesmæk, en lille bamse m.v.

De lidt større børn mellem 2 og 8 år får et “kit” med malebog, farvekridt m.v.


Flyselskabet tilbyder også specielle “certifikater” når barnet har sin “first flight” eller f.eks. har fødselsdag.

