Sådan kan du tjene til en Business Class billet, hvis du køber maling til huset
Selvom der ikke er den store sammenhæng mellem at male sit hus og rejse, så er indkøb af maling faktisk en af de måder du kan tjene flest SAS EuroBonus-point på lige nu. Her fortæller vi dig hvordan du kan tjene til en gratis rejse, hvis du indkøber malingen det rette sted.
SAS EuroBonus og Loyal Solutions kører lige en en ny kampagne, hvor du kan tjene hele 3x EuroBonus-point i forhold til normalt når du handler i en masse butikker i Danmark.
En af de butikker, som giver allerbedst optjening er kæden af malerbutikker, Beck og Jørgensen, som du finder mange steder i landet. Lige nu tilbyder de hele 750 EuroBonus-point for hver 100 kroner du køber for.
Det betyder også at, hvis du lige nu køber maling for ca kr. 6.500,-, så optjener du faktisk point nok til en bonusrejse til f.eks. USA. Normalt koster sådan en rejse godt nok 60.000 point t/r, men da SAS EuroBonus i disse dage også har en såkaldt Point Bargains kampagne, hvor der er 20% rabat på disse rejser, så kan du altså bestille den med ekstra rabat. Om du kan nå at få pointene på kontoen inden Points Bargain kampagnen udløber er nok tvivlsom, men frygt ikke. Har du tålmodighed, så kommer der sikkert en anden god kampagne i fremtiden.
At udnytte kampagner både for bonusoptjening og lignende kampagner ved bestilling er en fantastisk måde at optimere sine bonuspoint på.
Reelt betyder kombinationen af disse to kampagner, at du ved køb af maling for kr. 6.500,- får en flybillet til 3-4.000 kroner med i købet. Det må betegnes som en rigtig god rabat.
Har du også et SAS Mastercard Premium og har optjent 200.000 point det seneste år, så kan du yderligere kombinere med deres FlyPremium kampagne, hvor du kan bestille Business Class eller Plus og kun betale for SAS Go. Det betyder så, at du kan bestille en Business Class rejse til f.eks. USA til samme pris og den gevinst du får ud af at købe malingen bliver nærmere i nærheden af 20.000 kroner, som en Business Class billet snildt koster.
Der findes ligeledes mange andre butikker, restauranter m.v., som også giver 3x point for tiden – ligesom f.eks. Vinspecialisten giver 150 point pr. 100 kroner. Det var måske værd at overveje når du alligevel køber vin ind til julen.
Du finder hele listen på dette link
EuroBonus-point’s værdi afhænger rigtigt meget af hvordan du bruger dem og ikke mindst om du kan gøre brug af Mastercards FlyPremium når du bestiller dine bonusrejser.
Vi har set nærmere på værdien af SAS EuroBonus-point i denne artikel. Desuden var det også et emne, som vi gik i dybden med i en af vores tidligere podcasts.
Hvis du vil udnytte kampagnen, hvor du kan tjene hele 750 point pr. 100 kroner på maling, så kan du se listen over butikker nedenfor. Husk at du skal køre dit EuroBonus medlemskort (ikke et kombineret kreditkort) igennem betalingsautomaten før du kører dit kredit- eller betalingskort. Har du ikke et medlemskort uden kreditkort, så kan du bestille det på SAS EuroBonus-siderne.
Her er listen over malerbutikker, som giver 750 point pr. 100 kroner:


