FeaturedFlyselskaber

Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab for femte gang i træk

Norwegian er for femte gang i træk kåret til ”Europas bedste lavprisselskab” af AirlineRatings.com. Juryen roser Norwegian for at udfordre branchen ved at tilbyde passagerer et kvalitetsprodukt til en lav pris.
”Vi sætter stor pris på denne anerkendelse. At vi får en topplacering i denne kategori for femte gang i træk er meget inspirerende for os i Norwegian. Alle hos os arbejder hårdt hver eneste dag for, at vores passagerer får en god rejseoplevelse, og vi er taknemmelige for, at arbejdet bliver værdsat,” siger koncernchef Bjørn Kjos.
Hjemmesiden AirlineRatings.com har over 20 millioner besøgende fra 232 lande og deler årligt priser ud til forskellige aktører i luftfarten. Ifølge juryen har Norwegian været toneangivende på mange områder i europæisk luftfart de seneste år.
”Norwegian bliver bare bedre og bedre. Selskabets kontinuerlige innovation giver millioner af mennesker over hele Europa muligheden for at rejse billigt, trygt og til mange spændende destinationer. Norwegian er en klar vinder, og det samme er dem, der rejser med selskabet,” siger Geoffrey Thomas, chefredaktør hos AirlineRatings.com.
Norwegian blev tidligere i år kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter og Europas bedste lavprisselskab for femte gang i træk af SkyTrax World Airline Awards. Norwegian blev også kåret til ”Årets flyselskab” af CAPA – Center for Aviation i september.

Flemming Poulsen

Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

Related Articles

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top button