Singapore Airlines laver Airbus A380 om til restaurant og tilbyder andre unikke oplevelser
Singapore Airlines har netop introduceret tre eksklusive oplevelser, som indenfor kort tid vil blive tilbudt til kunderne. Det inkluderer muligheden for at spise ombord på en Airbus A380, som bliver lavet om til en restaurant.
Under navnet “Discover Your Singapore Airlines“, så giver det prisvindende flyselskab nu kunderne mulighed for at få eksklusive oplevelser i denne periode, hvor mange ikke har mulighed for at at rejse.
Oplevelserne inkluderer bl.a. at flyselskabet laver en Airbus A380 om til en restaurant, men du kan også vælge en “behind the scenes” tur på flyselskabets træningsfaciliteter. Derudover får indbyggere i Singapore også muligheden for at bestille First Class eller Business Class måltider, som bliver leveret hjemme hos dem.


Deltager man i denne tur, så vil der bl.a. være mulighed for at betale ekstra for at få lov at “flyve” en simulator.


Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines Business Class på Airbus A380
“Restaurant A380 @Changi” hedder restaurantoplevelsen, som tilbyder en tre-timers middag ombord på en A380.
Singapore Airlines har tidligere overvejet at introducere en såkaldt “Flight to nowhere”, men denne idé blev dog skippet og erstattet med disse tre nye oplevelser. Her kan man vælge forskellige menuer i hver kabineklasse.

Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines First Class
Alle oplevelserne kan bestilles på Singapore Airlines KrisShop inden længe – og medlemmer af loyalitetsprogrammet kan også betale for oplevelserne med deres bonuspoint.
Priserne på de enkelte oplevelser er endnu ikke offentliggjort.
Du kan læse mere om de tre oplevelser, som Singapore Airlines nu tilbyder, på dette link.
Læs også: Kom med på verdens længste flyrejse
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

