Airbus introducerer nye og større bagagehylder
I disse dage afvikles den store Aircraft Interior Expo i Hamburg, hvor producenter af interiør til flykabiner udstiller deres seneste bud på hvad fremtiden byder på. På denne messe har Airbus netop løftet sløret for en større bagagehylde til Airbus A320. Dermed tager de for alvor kampen op med Boeings Sky Interior.
Den nok vigtigste nyhed for passagererne, som Airbus har introduceret på årets Aircraft Interior Expo, er muligheden for at flyselskaberne kan vælge nye og større bagagehylder på deres Airbus A320-fly. De såkaldte Airspace XL Bins, som giver plads til 40% mere håndbagage ombord i kabinen. Den store forskel på disse – og de ældre og mere traditionelle bagagehylder er at de nye er højere og dermed kan passagererne stille deres kabinekuffert på siden. Denne måde at pakke hylderne på giver altså plads til 40% flere kufferter.


Lettere for flyselskaberne at designe kabiner på Airbus-fly
Airbus har også gjort det muligt for flyselskaberne, at de lettere kan tilpasse kabinerne på deres nye fly – helt som de ønsker. Airbus nye “Customer definition centre” vil nu også gælde for flytyperne A220 og A330.
Denne teknologi betyder at flyselskaberne i en mock-up hurtigt kan se hvordan indretningen af en kabine vil se ud.


Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
