Widerøe indfører Economy Light uden bagage – EuroBonus medlemmer får en fordel de ikke får hos SAS
I den seneste tid har vi skrevet om flyselskab efter flyselskab, som indfører de såkaldte “Light” billetter, der ikke inkluderer bagage. Nu følger Widerøe efter, som fra igår har erstattet billetklassen “Eco Low” med “Eco Light”. Denne nye billetklasse inkluderer ikke længere indtjekket bagage.
Men mens f.eks. SAS også har frataget statusmedlemmer i EuroBonus muligheden for at udnytte sine statusfordele – med f.eks. ekstra indtjekket bagage – på de billigste “Light” billetter, så går Widerøe den modsatte vej.
For Widerøe giver nemlig EuroBonus-medlemmer med sølv-status eller højere den fordel at de stadig kan medbringe gratis bagage på en “Eco Light” billet. Sølv-medlemmer kan tage et styk af max. 23 kg med, mens Guld- og Diamondmedlemmer kan tage to styk med.
Det kan virke paradoksalt at statusmedlemmer i EuroBonus får flere fordele ved at rejse med en mindre partner i programmet end med det selskab, som driver loyalitetsprogrammet.
Widerøe lover desuden, at de som allerede har booket billetter frem i tid naturligvis vil have bagage inkluderet, mens kunder som har booket fra og med igår i “Eco Light” kategorien i fremtiden må betale ekstra for bagage.


Oversigt over billettklasser og bagageregler
Her er en oversigt over billettklasser og bagageregler for disse hos Widerøe som gælder fremadrettet:


Du kan læse alt om Widerøes nye bagageregler på dette link.
