Anmeldelse: SAS Irland – London Heathrow til København i SAS Go
For ikke så lang tid siden, så testede vi SAS Go fra Oslo til London. Denne flyvning blev opereret af den skandinaviske del af selskabet. Vi har dog siden opstarten set frem til at teste SAS Irland for at sammenligne dem med SAS skandinaviske produkt. Nu har vi haft chancen.
Læs også: Test SAS Go Oslo – London Heathrow
Mange har været lidt skeptiske i forbindelse med denne “udflagning” af SAS og det faktum at SAS går i lavprisselskabernes fodspor med at ansatte medarbejdere til lavere løn i andre dele af verden. Flere gange har vi også hørt, at passagererne frygter, at den velkendte følelse fra sloganet “Så godt som hjemme” forsvinder når der ikke tales skandinavisk ombord på flyet.
Vores test fandt sted en torsdag i februar, hvor vi skulle flyve fra London Heathrow til København.
Check-in
Jeg ankom til Terminal 2 i Heathrow knapt 2 timer før afgangstid, som var kl. 9.55. Det er en ganske behagelig afgangstid – ikke alt for tidligt. Man slipper for at skulle stå alt for tidligt op og ikke mindst de længste køer.
Jeg havde overnattet på Park Inn London Heathrow, hvilket var meget praktisk at kunne køre med de gratis røde busser den korte vej til terminalen.
Læs også: Test – Park Inn London Heathrow
Fra busterminalen måtte man ned igennem “katakomberne” for at komme til Terminal 2. Der var et stykke at gå frem til elevatoren, som tog mig op på ydersiden af terminalen.

Her ved skranken blev jeg bedt om at tage min bagage og aflevere den ved SAS Plus skranken, som ligger et andet sted. For hvis jeg ikke gjorde dette, så ville kufferten komme i containerne med den bagage, som ikke havde priority-mærker på. Den var ny for mig, men fint nok. Jeg gjorde som han sagde og da der ikke var nogen kø, så var det hurtigt overstået.


Da jeg var kommet frem til loungen, så tjekkede jeg skærmen igen. Nu var der kommer gate på – og den var i Terminal 2b.
Så nu var det bare at vende om igen og begive sig ud til den remote terminal, som 2b er. Faktisk var det en positiv overraskelse som gav mig mulighed for at besøge Singapore Airlines lounge til lidt morgenmad. En lounge man har adgang til som guldmedlem i Star Alliance.
Ombordstigning
Da loungen serverede fuld “english breakfast” så blev tiden pludselig knap, så jeg var så sent ved gaten at der allerede stod “Gate Closing” og der var kun gateagenten og mig tilbage i gaten. Men i det mindste var der ingen kø.



Selve flyveturen
Pushback var til tiden og der blev som normalt gennemført en sikkerhedsdemonstration. Kun på engelsk denne gang dog – da personalet ikke taler skandinavisk.




Jeg var inden turen spændt på hvordan personalet ville være ombord. Man tænker jo altid “Så godt som hjemme” når man går på et SAS fly i udlandet – da man jo altid har mødt personale som taler skandinavisk. Det gjorde man ikke her. Så selvom der måske manglede lidt af SAS-ånden, så skal de have ros for at være både hyggelige, imødekommende og hjælpsomme. Faktisk var det et af de bedste crew jeg nogensinde har haft hos SAS.

Der var placeret to toiletter helt bagerst og til min forbavselse, så var begge placeret på samme side i flyet. Indgangen til toilettet til venstre var ikke let at finde da personalets klapsæde var placeret på døren. Den løsning har jeg aldrig set før.

Vi kom ind over land lige ved den dansk-tyske grænse og da det var klart vejr, så var det underholdende at sidde og kigge på landskabet. Vi kom over Fyn og kunne følge med på Storebæltsbroen før vi kom ind nord fra København og landede mod syd.


Da England er et non-Schengen land, så parkerede vi på C-delen i Kastrup. Her var der kun udgang forrest i flyet, hvilket gjorde at jeg var ude som den sidste. En god fordel på Kastrup er at man ser en skærm med forbindelsesfly, så snart man kommer ind i terminalen.

Det virker som om de altid er dårligt bemandet. En manuel port var bemandet og så var der de elektroniske gates, som var åbne. Men de gik utroligt langsomt og der var mange folk i kø. Det tog mig over 20 minutter at komme igennem. Så det var noget af en negativ afslutning på en ellers rigtig god tur.

+ Nye fly. Stillegående og behageligt
+ Meget serviceindstillet personale
+ Opladning via USB stik
+ Afgang og ankomst på tid
Ulemper:
– Benpladsen er ikke god
– Ingen internet ombord på nyt fly
– Cafésortimentet kunne have haft større udvalg af mad
– Meget trangt toilet

