Royal Caribbeans nyeste skib vil blive verdens største cruiseskib

Det 26. skib i Royal Caribbeans flåde vil få navnet Symphony of the Seas og vil blive leveret i april 2018. Allerede i går startede salget. Skibet vil sejle sin første sæson i Middelhavet med Barcelona som afrejsehavn.
Skibet vil have fast afrejse hver søndag til spændende destinationer som; Barcelona, Palma de Mallorca, Marseilles (Provence), La Spezia (Firenze / Pisa), Rom og Napoli (Capri)
Symphony of the Seas vil endda blive lidt større end det som frem til nu har været verdens største, søsterskibet Harmony of the Seas. Skibet vil blive på hele 230.000 bruttoton og vil have 28 flere kahytter end Harmony.

Andre populære faciliteter som også videreføres er: Perfect Storm, en trio af vandrutsjebaner, Ultimate Abyss – den højeste rutsjebane til søs, underholdning i Broadway-klasse og Bionic Bar som bliver drevet af robotbartendere.
Symphony of the Seas fejrer åbningsåret og sin første sæson med sejlinger i Middelhavet sommeren 2018. Fra november 2018 vil skibet sejle syv nætters cruise i Caribien. Cruise med Symphony kan allerede bookes nu.
Læs mere om Symphony of the Seas her


