
SAS har længe serveret deres unikke øl, som er specialudviklet til SAS af Mikkeller. De har været en stor succces – både på lang- og kortruterne. Nu kommer der endnu en ny øl i denne serie.
Her på FinalCall.travel kan vi nu afsløre, at SAS passagererne kan se frem til endnu en øl i SAS/Mikkeller familien i dette efterår.
Peter Lawrence, som er ansvarlig for mad- og drikkeplanlægning hos SAS, fortæller til FinalCall.travel, at der er tale om en “søster” til den populære “The Cloud Hopper”, som serveres ombord på SAS-flyene nu. Det er en ale med en del humle.
Den nye øl, “Plane Ale” bliver i stedet en Ale med meget malt. Den vil være at finde ombord på flyene omkring månedsskiftet november/december fortæller han.

Husk at tilmelde dig til vores nyhedsbrev, så du ikke får glip af tips, tricks, nyheder og rejsedeals.
Tilmeld dig her:
[newsletter_signup_form id=3]



